Når jeg underviser i argumentanalyse for fotojournalister, udfordrer de studerende mig nogle gange på om argumentanalyse egentlig giver mening for den slags historier, som de laver. Mit første “take” på den diskussion kan man læse om her: (Link). Alligevel stiller de studerende sig ikke altid tilfredse, og de udfordrer mig derfor med eksempler. I dag blev jeg udfordret på denne prisvindende fotoreportage af Tobias Nørgaard Pedersen:

The Wild Boys

[update: 17/4-2015: Linket er desværre dødt nu. Et par af billederne kan stadig findes her: Link]

Reportagen har også været lavet som en del af semesterprojektet på 7. sem for den journalistiske BA på Danmarks Medie og Journalisthøjskole (lavet i samarbejde med Marie Sæhl). I den udgave er der meget mere tekst, og mit nemme svar kunne derfor være at trække på denne udgave og så lave argumentanalyse på teksten. Men jeg vælger at tage det alvorligt at Tobias har valgt at offentliggøre reportagen i en udgave med væsentlig mindre tekst, og spørgsmålet er så om det giver mening at lave argumentanalyse af dette (online) produkt.

Det første spørgsmål vi må stille os er, hvad Tobias vil fortælle os med reportagen. Intro-teksten artikulerer et gab mellem (1) regeringers ønske om, at alle unge får en uddannelse og (2) virkeligheden, hvor mange unge aldrig får færdiggjort en uddannelse — hvorfor de risikerer at blive sociale klienter. Pointen om at de risikerer at blive sociale klienter når de ingen uddannelse får, kunne nok godt have trængt til noget argumentanalytisk refleksion, men i refleksionsrapporten skriver de, at det er så videnskabeligt underbygget, at de ikke ønsker at lave argumentanalyse på det. Fair nok.

Tobias skitserer ærindet således:

“This is a story about a group of boys who now find themselves at a risk of not even getting started on a high school education. They are in the phase between being a boy and becoming a man, where emotions run high, and where the requirement to make big decisions for the future seems hopelessly confusing. Boys whose daily lives are filled with too much weed, fights with their parents, ADHD, love issues and pranks.”

Kigger man billederne igennem, giver denne skitse rigtig god mening. Så lad os prøve at lave en argumentanalyse på det:

Hovedpåstand: En gruppe drenge er håbløst forvirrede over at stå på tærsklen til voksenlivet og skulle tage nogle beslutninger i en forvirrende verden.

Belæg/hjemmel kunne være:

Belæg1: Deres alder
Belæg2: Billederne, der viser at de stadig er meget bundet til barndomsting
Belæg3: Billeder, der viser at de er begyndt at interessere sig for voksenting (piger, lejlighed)
Belæg4: Billede: Drengene er frustrerede (billedet hvor From råber)
Belæg5: Drengenes vilde liv går ud over deres voksenforpligtelser (billede hvor Theis sover, selvom han burde gå på arbejde)
Hjemmel1: Det kan være vanskeligt at rumme både barndomslivet og voksenlivet på én gang (ligger egentlig også i Belæg5)
Hjemmel2: Det er håbløst at skulle træffe store beslutninger, når man er forvirret

Bemærk at Hjemmel2 indfører en værdi-parameter (læs om værdier og argumentation her: Link). Den er jo nødvendig for at nå frem til håbløsheden i hovedpåstanden. Og i min læsning er det den værdimæssige farvning, der gør det til et journalistisk produkt. Tobias vil jo ikke bare vise, at nogle drenge er forvirrede. Han vil vel også hævde, at det er et problem, at de er forvirrede. Ganske vist ikke på en fordømmende måde — snarere kærligt (hvilket vel også er hvorfor reportagen fungerer så godt).

Når man så har lavet denne opstilling, skal man naturligvis reflektere over, om belæg og hjemmel er sande. Belæg1 har Tobias jo nok fået af drengene. Belæg2-4 bliver umiddelbart reflekteret i billederne. Belæg5 baserer sig lidt på en fortolkning, og man skal derfor nok lige overveje om den fortolkning er repræsentativ for drengene. Hverken hjemmel1 eller hjemmel2 er særlig kontroversielle, så dem kan man nok henvise til almindelig sund fornuft. Hvis man er rigtig grundig, kan man naturligvis også snakke med en psykolog.

Dermed har vi fået lavet en argumentanalyse på produktet på helt sine egne præmisser. I argumentanalysen kunne man imidlertid godt tage et skridt mere. For spørgsmålet er vel, om Tobias bare vil vise, at her er nogle drenge, der har det svært. Når Tobias øverst i reportagen skriver om gabet mellem de politiske ideer og virkeligheden, så er det jo netop for at skrive reportagen ind i en sådan større fortælling? Det er et åbent spørgsmål, som jeg ikke kender svaret på, men hvis han gerne vil strække den så langt får han naturligvis brug for at lave en argumentanalyse af dét argument. Det kunne f.eks. være sådan:

Hovedpåstand: Når mange drenge i DK har problemer med at få en uddannelse skyldes det at de står i et vadested mellem barndommen og voksenlivet, og dertil også nogle gange må kæmpe med faktorer som negativ social arv, psykiske problemer, misbrugsproblemer

Belæg1: (Hovedpåstanden som analyseret ovenfor) En gruppe drenge er håbløst forvirrede over at stå på tærsklen til voksenlivet og skulle tage nogle beslutninger i en forvirrende verden.
Belæg2: Mange drenge har det ligesom disse drenge
Hjemmel: Når man er forvirret, får man problemer med at tage en uddannelse

Når vi kommer hertil får vi brug for at godtgøre sandheden af belæg2. Tobias taler i indledningen om at 20% af en generation ikke gennemfører en uddannelse, men vi har naturligvis brug for at få en fornemmelse af, hvor mange af disse, der har problemer, der svarer til disse drenge.

Jeg synes ikke nødvendigvis historien falder, selv hvis det viser sig at procentdelen ikke bliver særlig stor (det er stadig interessant, at vide, at der i DK findes drenge, der har det som de her). Men det får naturligvis en betydning for, hvordan reportagen kan præsenteres. Og det er denne bevidsthed, som argumentanalysen kan være med til at fremme.

Wrap up:

Lad os få lukket dette efterhånden lange indlæg. Jeg vil ikke påstå at en argumentanalyse fanger det vigtigste i en fotoreportage. Når jeg kigger op i teksten her, så synes den noget fattigere end min oplevelse ved at opleve reportagen.

Så hvorfor overhovedet lave den? Fordi argumentanalysen facilliterer en refleksionsproces undervejs i udarbejdelsen, hvor man som fotojournalist bliver tvunget til at være meget klar på, hvad skal budskabet egentlig være. Og i lyset af dette budskab: Hvilke billeder og hvilken billedtekst tjener til at hjælpe modtageren frem til dette budskab.

Dette værk er licenseret under en Creative Commons Attribution-ShareAlike 4.0 International License.