Værdier kan være mange forskellige ting. Helt overordnet kan vi opsummere værdier således:

Værdier udtrykker en vurdering af verden

eller

Værdier er en måde at forholde sig til verden på

Dette er til forskel fra, når vi fortæller om, hvordan verden rent faktisk er. Udsagn som “Bussen går om 5 minutter” fortæller noget om, hvordan verden ser ud. Men i forskellige situationer vil jeg mene, at verdens indretning er enten god eller dårlig. Hvis jeg f.eks. skal med bussen og godt kan nå det, så synes jeg, det er godt at den går om 5 minutter (så skal jeg ikke vente for længe). Omvendt naturligvis hvis jeg kan regne ud, at det vil tage mindst 10 minutter at nå frem til bussen.

Dette indlæg skal tjene til at gøre os bevidste om, at vi har mange forskellige typer af værdier. Man kunne også sige: Mange forskellige skalaer at vurdere verden ud fra. Når vi f.eks. skal vurdere bussens afgangstid kan vi have forskellige typer af grunde til at sige, at det er en god indretning. Jeg kan f.eks. sige, at det er godt, fordi så kan jeg slappe af og undgå at stresse (en subjektiv begrundelse). Jeg kan også sige, at det er godt, at den går om 5 minutter, for så kan jeg lige nå at få nogle ting fra hånden (pragmatisk begrundelse).

Grunden til, at at det er vigtigt at være bevidst om de forskellige typer, er, at man ikke kan slutte umiddelbart imellem dem, men det kommer vi ofte til i vores daglige omgang med værdier. Så bare fordi jeg (pragmatisk) kan nå at få nogle ting fra hånden, er det ikke sikkert at det er godt i forhold til mit subjektive velbefindende. Godt nok kan vi nogle gange få et subjektivt velvære ved at kunne få nogle flere ting fra hånden, men i andre situationer (hvis vi f.eks. er ved at være helt udmattede), kan det faktisk være en decideret (subjektiv) lettelse at finde ud af, at nu kræver virkeligheden af mig, at jeg giver slip på den opgave, jeg er i gang med.

Dermed ikke sagt, at der slet ingen sammenhæng er mellem de forskellige typer af værdier. Det at jeg (subjektivt) har det godt kan sagtens i mange tilfælde flyde over i, at jeg (pragmatisk) yder godt ind i de opgaver, som jeg står overfor. Og omvendt kan man også sagtens få det (subjektivt) godt af at opleve, at man (pragmatisk) får ting fra hånden. Så der er ofte en sammenhæng mellem værdityperne, men den kommer bare ikke pr automatik.

De forskellige typer af værdier

Men lad os for overskuelighedens skyld prøve at give et bud på, hvilke typer af værdier, vi typisk opererer indenfor. Den følgende liste gør ikke krav på at være fuldstændig. Særligt oplagt vil man kunne splitte de enkelte kasser op i under-kategorier. Men til en start vil meget være vundet, hvis vi bliver mere bevidste om i det mindste disse typer:

Værditype Værdi-indikatorer Grundspørgsmål
Etisk godt/ondt Er det godt, at verden er som den er?
Social retfærdigt/uretfærdigt Er det retfærdigt, at verden er, som den er?
Pragmatisk nyttigt/unyttigt (klogt/uklogt) Er det praktisk/nyttigt/effektivt, at verden er, som den er?
Æstetisk smukt/skønt/pænt/grimt Er verden smuk, som den er?
Subjektiv synes, rart Bliver jeg glad, lykkelig, tilfredsstillet over, at verden er, som den er?
Økonomisk [overskud, profit] Giver situationen en mulighed for kommercielt udbytte?

Værdiindikatorerne kan bruges til at spotte værdi-udsagn. Derudover kan mere generelle udsagn om, at noget er frugtbart, passende, tilfredsstillende, osv. også bruges. Verbet “bør” indikerer også altid en værdimæssig udsagn (typisk etiske, pragmatiske og sociale).

Økonomisk værdi: Denne værditype handler om bytteforholdet mellem forskellige genstande i verden. Hvor gerne vil jeg eje dette objekt i forhold til andre objekter? Ofte italesættes denne værditype ud fra, hvad en genstand er “værd”, men som dette indlæg gerne skulle gøre klart kan en genstand have mange typer af ikke-økonomisk værdi. Særligt i den landspolitiske diskurs ser vi rigtig ofte at økonomisk værdi sidestilles med generel værdi (f.eks. i Link).

Subjektiv værdi: Den subjektive værdi handler om, hvad vi personligt synes om forholdene. Får det os til at have det godt/rart eller befinder vi os skidt ved tingenes tilstand?

Æstetisk værdi: Den æstetiske værdi handler om skønhed. Er det omhandlede pænt for øjet, behageligt i ørene, lugter godt, føles godt, smager godt. Nogle af disse forhold kan godt glide over i subjektiv værdi, idet vi jo som regel befinder os bedst ved behagelige sanseoplevelser. Men nogle gange kan æstetisk skønhed godt resultere i et subjektivt ubehag, hvis man f.eks. er mere til noget “autentisk”, “rustikt”, “disharmonisk”, “vildskab”, osv.

Pragmatisk værdi: Den pragmatiske værdi handler i vid udstrækning om effektivitet. Når vi f.eks. priser en journalist for at være dygtig til at kommunikere, er det (som regel) en pragmatisk anprisning: Det er godt, at journalisten skriver som hun gør, fordi hun derved kommer godt ud over rampen og i kontakt med sit publikum. Hun er med andre ord dygtig til sit job.

Social værdi: Den sociale værdi handler om fordelingen af goder, og den kan være enten retfærdig eller uretfærdig. Det kan f.eks. anses for at være uretfærdigt, hvis jeg tjener mere end andre, der udfører det samme arbejde som jeg. Ligesom med de andre værdier gælder for den sociale værdi, at vi godt kan skændes om kriterierne for retfærdighed. Bør goderne f.eks. fordeles efter indsats (så folk, der har ydet det samme, får det samme), dygtighed (så de dygtigste får mere, fordi de er mest produktive — selvom de ikke nødvendigvis har ydet lige så meget), lighed (eftersom vi alle er mennesker med lige ret, bør vi have en lige fordeling), behov (folk med større behov bør have mere), osv.? I mange sammenhænge kan det være ganske svært at adskille den sociale retfærdighed fra den moralske. Intuitivt har vi ofte en tendens til at tænke at “retfærdighed = godt”. Men hvis jeg (f.eks.) var liberalist (der typisk mener at man bør have efter indsats og dygtighed) så er det ikke givet, at jeg ville mene, at det er godt, hvis en mere socialistisk orienteret person (der typisk mener, at lighed er afgørende for retfærdighed) konstaterede, at vi nu havde fået en mere retfærdig fordeling af goderne.

Etisk værdi

[uddybet forklaring findes her: Link]

Ingen af ovenstående værdier er i udgangspunktet etiske. Den etiske værdi (vi skelner i dette indlæg ikke mellem moral og etik) er i en vis forstand den sværest håndterbare værditype. I en vis forstand kan man sige, at den moralske værdi er et åbent spørgsmål til verdens indretning, som vi aldrig kommer til ende med, fordi vi ikke har nogen klar og ubetvivlelig målestok for, hvad der er etisk godt eller ondt.

Vi har nok nogle eksempler, som vi rimelig entydigt kan bedømme som enten det ene eller andet, men så snart vi forsøger at generalisere disse eksempler, bliver vi ofte lidt mere i tvivl om, hvad der helt præcist gør, at disse eksempler er så åbenlyst det ene eller andet. De fleste er f.eks. nok enige om, at Holocaust var ondt, og vel sagtens også at det er fordi, at man dræbte så mange uskyldige mennesker. Men når vi kommer til at tænke over det, så kan vi ikke uden videre generalisere og sige, at det altid er ondt at dræbe mange uskyldige mennesker. Hiroshima og Nagasaki ødelæggelserne var eksempler på det samme, og de skal bestemt ikke forsvares her. Men alligevel kommer vi jo ikke udenom, at disse ødelæggelser ikke står helt på niveau med Holocaust — fordi der lå et rationale bag som, selvom det var desperat, kynisk og grumt, vi godt kan genkende: Hvis vi dræber disse uskyldige, så kan vi forhindre drab på andre uskyldige. Selv hvis vi evt. ender med at forkaste den gjorte beslutning om at bombe Hiroshima og Nagasaki, så kan vi godt forstå, at man kunne være i tvivl.

Når man skal forstå hvordan de etiske værdier spiller en rolle, kan det være nyttigt at tænke dem som et vedvarende spørgsmål: “Hvorfor-er-det-så-godt?”. Så hver gang vi støder på en værdi, kan vi altid stille det etiske spørgsmål “Hvorfor-er-det-så-godt?”. Så hvis vi har en dygtig journalist, der er god til at kommunikere, og vi anpriser hende for det, kan etikeren altid spørge: “Hvorfor-er-det-så-godt?”. Og hvis vi bliver ved med at udfordre de svar, der måtte komme på spørgsmålet, bliver vi lynhurtigt ledt over i retning af nogle af det, som vi betragter som etiske grundværdier. Det vil sige værdier, som vi er blevet opdraget til bare at betragte som gode og rigtige, uden at stille spørgsmålstegn ved dem.

Det kan i Vesten f.eks. være at man skal være ærlig, frihed er godt, værdighed er godt, retfærdighed er godt. Når vi når hen til værdier som disse får vi ofte efterhånden svært ved at begrunde vores synspunkt yderligere (prøv f.eks. at give en begrundelse for, hvorfor værdighed er godt). Disse værdier anser vi altså for at være etisk rigtige — uden at kunne begrunde dem. Vi taler om at værdierne anses for at være gode-i-sig-selv. Pointen er bare at også til disse kan man faktisk principielt set spørge: Hvorfor?

Hvis man er alt for stædig med den slags spørgsmål, bliver man filosof. Dét er ikke nødvendigvis ærindet med dette indlæg. Pointen er foreløbig bare, at strukturen i etiske værdier kalder på, at man bliver ved med at spørge — men at i det praktiske liv kan vi naturligvis ikke lade os handlingslamme i dén grad. Men derfor kan det jo godt være på sin plads at være bevidst om, at man er stoppet med at reflektere, hvor man godt kunne være fortsat. For det er jo i diskussionen af vores grundværdier, at kulturer mødes. For det er jo ikke sikkert at andre kulturer ender ved de samme værdier som os i deres etiske refleksioner — og så kan det jo være meget godt at kunne forholde sig til denne forskellighed uden at det behøver foregå gennem en forkastelse af de andre. For når vi ikke kan begrunde vore egne værdier, skal vi jo nok passe på med at forkaste andre for heller ikke at kunne det.

Afrunding

Læren af dette indlæg er for det første at der findes mange forskellige typer af værdier, og at man skal være varsom med at blande dem sammen. Ganske vist er der ofte en sammenhæng mellem dem (som vist ovenfor), men sammenhængen er aldrig nødvendig. Derfor bør man aldrig vandre ureflekteret mellem værdierne.

Dette er særligt påtrængende i forhold til etiske værdier, der ofte sidestilles med pragmatiske, sociale eller endda subjektive værdier (jeg har det godt, og derfor er det godt). Man kan godt have et moralsk grundsyn, der sidestiller det pragmatisk, socialt eller subjektivt gode med det moralsk gode. Men man bliver hurtigt lidt snæversynet og indskrænket af det.

Så ved at blive bevidst om de forskellige typer af værdier, bliver man for det første lidt mere reflekteret over sin egen måde at være i verden på. Dertil kommer at man kritisk bliver mere opmærksom på, hvordan andre umærkeligt glider mellem værdityperne. Nogle gange gør vi det ubevidst, men andre gange gør vi det bevidst (strategisk spin-kommunikation). I begge tilfælde kan en kritisk bevidstgørelse være på sin plads.

Læs mere

Værdier i argumentation
Den værdiløse værdipolitik
http://plato.stanford.edu/entries/value-theory/
http://en.wikipedia.org/wiki/Value_theory

Økonomisk værdi: Hansen, E. (2012). “Den åbne kapitalisme”. In E. Hansen, M. Thorup & M. Raffnsøe-Møller (Eds.), Kapitalismens ansigter (pp. 43–55). Aarhus: Philosophia.

CC BY-SA 4.0 Dette værk er licenseret under en Creative Commons Attribution-ShareAlike 4.0 International License.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.