Gruppe arbejde til forløbet om argument-analyse på 7. semester, journalist-BA, F2011

I følgende artikel forholder Samuel Rachlin sig til DR2’s dokumentar om “De røde lejesvende”
http://politiken.dk/debat/ECE1070342/jagten-paa-de-roede-lejesvende-udstiller-venstrefloejens-idioti-/

Der er mange værdier på spil, men ret få af dem underbygges argumentativt. Der er dog to værdier, som der gives egentlig argumentation for:

  1. Påstand (Rachlin): Jacob Rosenkrands har startet en nødvendig diskussion
  2. Påstand (venstrefløjen): Det var det legitimt og nødvendigt at bruge alle forhåndenværende midler til at arbejde for de rette progressive tanker og holdninger.

Prøv at læse artiklen igennem, og

  • afdæk belæggene for de to påstande
  • Hvilken hjemmel er nødvendig for at gøre argumenterne gyldige?
  • Findes der “værdi”-præmisser i argumentet. Hvilke?
  • Er belæggene og hjemlerne sande / rigtige?
  • Hvis ikke argumentet holder, hvad kunne man så have gjort for at gøre det stærkere?

I skal ikke skrive noget ind her på bloggen. Vi tager besvarelserne op på plenum, og så lægger jeg resultatet ud, når vi er færdige 🙂

Første argument:

  • Påstand (Rachlin): Jacob Rosenkrands har startet en nødvendig diskussion
  • Belæg1: Det var en reel og kompromisløs værdikamp
  • Belæg2: Det er, hvad den tids kulturkamp gik ud på, og det var ikke sjovt at være udsat for
  • Belæg3: Det drejer sig ikke om venstrefløjens landsforræderi. Det drejer sig om tyveri, det tyveri, som venstrefløjen begik, da den stjal flere årtier af dansk åndsliv og forpestede samfundet…
  • Belæg4: I det lys er det patetisk, når folk som Christian Nissen og Klaus Rifbjerg smider burkaen og kommer deres åndsfæller til undsætning.
  • Belæg5: Det var “åndelige forhudsforsnævring” eller “politisk dværgvækst”
  • Belæg6: Venstrefløjens seneste forsvar er et eksempel på hykleri
  • Hjemmel: Det er nødvendigt at diskutere [belæggene]

Holder det? Der er rigtig mange værdi-belæg, og som altid med værdibelæg, så risikserer man at “tabe” læseren ved, at læseren slet og ret er uenig i værdierne. Derfor kunne argumenterne have været mere overbevisende, hvis de havde hvilet på knap så mange holdninger, og flere faktuelle forhold.

Andet argument:

  • Påstand (venstrefløjen): Det var det legitimt og nødvendigt at bruge alle forhåndenværende midler til at arbejde for de rette progressive tanker og holdninger.
  • Belæg1: De tilhørte bare det progressive broderskab, der delte en indsigt, som de fortabte borgerlige sjæle ikke havde.
  • Belæg2: De ville frelse Danmark fra kapitalismens åg og den amerikanske imperialisme med marxismen
  • Hjemmel: Det er legitimt/nødvendigt at bruge alle midler, hvis man har en særlig indsigt, og bruger den til det gode

Holder argumentet? Meget nem at gøre gyldig, men sandheden af belæg er (bevidst) gjort åbenlys falsk.

Er påstanden så modbevist? Nej, blot latterliggjort.

CC BY-SA 4.0 Dette værk er licenseret under en Creative Commons Attribution-ShareAlike 4.0 International License.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *