• Start med at finde ud af, hvilke (væsentlige) påstande, der er udfordrende eller kontroversielle – dvs. som vi ikke på forhånd kan regne med at læser/lytter/seer vil acceptere.
• Skriv så hvilke belæg du har for påstanden
  • Dvs. hvilke udsagn kan understøtte troværdigheden af påstanden
• Herefter overvejer du, hvordan man kan lave et tvingende argument fra belæget og frem til påstanden. Dette skriver du op som hjemmel.
• Nu laver du så en overvejelse på, hvordan balancen i styrkemarkørerne for påstande på den ene side, og belæg/hjemmeler er på den anden side
• Nu har du opstillet det gyldige argument. Hvis alle belæg og hjemmel er sande, så er påstanden også nødvendigvis sand
  • Du har nu som journalist gjort det forarbejde, der giver dig et overblik over, hvilken research du får brug for.
• Nu skal du så overveje om det også holder. Det finder du ud af, ved at undersøge om belæg og hjemmel er sande.
  • Det er nu, du skal overveje din Rygdækning. Det er her den journalistiske research sætter ind
    • Rygdækningen bruges til at reflektere over sikkert vi ved, om de enkelte belæg og hjemmeler er sande.
      • Stærk rygdækning:
        • Er det noget vi ved fra statistikker, (troværdige) forskere, egne undersøgelser?
      • Svag rygdækning:
        • Nogen “mener at vide”, “har hørt”, vox-populi
    • Hvis du laver en grundig Toulmin-analyse, vil du særligt for hjemmeler ofte komme ud i, at rygdækningen er noget i stil med “almindelig sund fornuft”
      • Det er sådan set helt legitimt.
        • Men husk på: I nogle tilfælde udspringer den originale vinkel af, at journalisten opdager, at noget vi bare går og tror er almindelig sund fornuft, i virkeligheden ikke er så selvindlysende (dette lærer du mere om, når du lærer diskursanalyse)
        • Og husk også på, at i forhold til professionelle kommunikatører, så består en stor del af deres strategiske arbejde i at få os til at acceptere nogle underforståede hjemmeler, som godt kunne være kontroversielle
• Til sidst skal du reflektere over mulige gendrivelser af dit argument
  • Hvis du har lavet dit argument tilstrækkelig tæt i opstillingen af belæg og hjemmel (så argumentet er tvingende gyldigt), så må en gendrivelses-overvejelse nødvendigvis sigte mod troværdigheden af de opstillede belæg og hjemmeler: Er de rent faktisk sande?
    • Hvis du finder mulige grunde til at betvivle sandheden af dine belæg/hjemmeler, er det vigtigt at du får skudt tvivlen til hjørne
      • ….eller alternativt naturligvis revidere din påstand 🙂

Dette værk er licenseret under en Creative Commons Attribution-ShareAlike 4.0 International License.