Så skete det igen: “Løkke vækker værdikampen til live” (link åbner i nyt vindue)
Lars Løkke Rasmussen forsøger at sætte “værdipolitikken” på dagsordenen i den afsluttende fase af valgkampen. Hans forgænger på posten, Anders Fogh Rasmussen, har vundet tre valg på denne dagsorden, og da blå blok er på hælene i meningsmålingerne, er det nærliggende for Lars Løkke at forsøge det gode gamle trick.
Naturligvis til udelt begejstring fra Dansk Folkeparti, der traditionelt trives bedst i det, vi plejer at kalde værdipolitikken.
Men hvad er “værdipolitik” egentlig. Ja, går vi ned i parolerne, så kan vi se, at Lars Løkke Rasmussen “lancerer sin egen »frihedskamp« til forsvar for 24-års reglen og den følges op af en lovpakke, som vil give “sikrede adresser til unge på flugt, straffe religiøse forkyndere, hvis de dækker over overgreb, og skærpe straffen for at overtræde polititilhold”.
Endelig slår han fast, at han kun “vil lave udlændingepolitik med dem, som har det samme udgangspunkt som mig. Der er nødt til at være en bund af værdier, som ikke kan gøres relative”.
Værdipolitik handler altså om at indføre stramninger på udlændinge-området. Logikken i dette kan være svær at få øje på – tilsyneladende er der nogen, der mener, at der ikke ligger værdier til grund for den måde vi fordeler de økonomiske goder. Eller mere præcist: Den økonomiske politik vurderer vi på, om den er ansvarlig eller ej – den er nemlig blevet et anliggende for “hele Danmark”.
Hvis man vil tages alvorligt som statsministerkandidat, skal man vise, at man kan få “økonomien til at hænge sammen” – snarere end at man skal kunne sige noget om, “hvem der skal have hvad”.
Det er også på denne baggrund, at Lars Løkke Rasmussen kan lancere Venstre som “det moderne arbejderparti” (link åbner i nyt vindue)
Logikken er, at blå blok de seneste år har stået som garanten for stabile forhold og generel økonomisk vækst til hele Danmark, og dette er også i arbejderens interesse, selvom arbejderne måske har fået knap så stor en del af kagen.
Men ved at reservere værdipolitikken til en meget lille del af det politiske arbejde, tømmer man politikken for værdier. Det vi nu kalder værdipolitik er jo ikke en reel diskussion af værdier. Det handler om, om vi vil have flere flygtninge/indvandrere til landet.
Til grund for denne diskussion ligger givetvis også værdier, men det er åbenbart nogle vi ikke rigtig tør diskutere længere. Vi har skudt den til hjørne med, at “vi ikke deler hinandens værdier” på dette punkt. En diskussion der var meget ophedet og skinger i 1990’erne, men som døde ved årtusindskiftet.
Men naturligvis ligger der værdier til grund for alle dele af politikken. Ved at reservere værdipolitikken til et lille område af politikken, forhindrer man vælgerne i at få et reelt valg mellem værdi-alternativer.
Det ville derfor være befriende, hvis vi kunne blive enige om at frisætte værdierne, så de kunne give et mere værdifuldt bidrag til valgkampen. Lad os holde op med at kalde udlændingepolitikken for værdipolitik, for så kan vi få en frugtbar diskussion af både værdier og hvad vi skal gøre i forhold til udenlandske borgeres ønske om at komme ind i Danmark.
Dette værk er licenseret under en Creative Commons Attribution-ShareAlike 4.0 International License.