I den journalistiske verden har vi ofte brug for at italesætte dem, som journalistens arbejde rette sig mod. Hedder de “modtagere”, “forbrugere”, “brugere”, “borgere”? Alt efter hvilken medieplatform vi arbejder på kan vi også kalde dem “læsere” (print-medier), “lyttere” (radio) eller “seere” (tv). Og når vi så skal tale generelt om journalistik på tværs af platforme kalder vi dem læserlytterseer. Jeg tror, vi er mange, der har en opfattelse af, at når vi bruger dette udtryk, så er vi så neutrale som muligt. Så har vi det hele med.

Denne betegnelse bruges også efter fremkomsten af de internetbaserede medier. Rationalet har her givetvis været, at på internettet er produktet jo stadig en tekst, en lydfil eller et tv-indslag. Og det er jo sådan set også rigtigt — på en måde. Spørgsmålet er imidlertid om der ikke alligevel følger lidt mere med, end vi lige får tænkt over i farten. Er det en god betegnelse for brugere af internetbaserede medier?

I første omgang kan man jo starte med at konstatere at i mange tilfælde er det godt nok. Rigtig mange internetbaserede medier fungerer jo reelt som de traditionelle medier, hvor man blot har flyttet indholdet over på en anden platform, men stort set producerer og tænker den journalistiske proces i forlængelse af processen på de traditionelle medier.

Men det kunne også være en tanke værd, om denne betegnelse måske er symptomatisk for hvorfor journalistiske medier har svært ved at omfavne nogle af de muligheder, der burde ligge i de internetbaserede medier. For når vi italesætter adressaten som “læserlytterseer”, så implicerer vi jo, at den afgørende aktivitet hos adressaten er, at han/hun læser, lytter-til og ser-på hvad journalisten har lavet. Så tænker vi på adressaten som en, der passivt skal konsumere det, som journalisten har lavet. Det journalistiske produkt er den færdige tekst, lydfil eller tv-indslag. Vi kan måske godt leve med, at de får lov til at give en kommentar i et kommentarfelt, men det er ikke noget vi tager særlig alvorligt, for det er alligevel bare hr. og fru hakkebøf, der råber og skriger om at kapitalisterne eller muslimerne kommer.

Nu kan der jo blive en rigtig lang debat om, hvad journalistikkens ærinde og opgave bør være i takt med at internettets struktur og mekanismer i stigende grad ændrer/udfordrer de gamle strukturer i offentligheden. Nogle vil givetvis mene, at det netop er en pointe, at vi skal holde fast i, at journalister producerer tekster, lyde og tv-indslag — hvor det er journalisten der suverænt skal bestemme hvem, der kommer med hvilke typer input. At de journalistiske produkter netop skal tjene som et alternativ til al den (ofte amatøragtige) aktivitet, som internettet i øvrigt rummer. Hvis dette er udgangspunktet, så er der nok ikke et problem i at fastholde begrebet læserlytterseer.

Men for dem, der mener, at journalistikken bedst kan bevare sin samfundsrelevans ved at indtænke internettets nye muligheder og udfordringer i selve den journalistiske proces, ligger der en udfordring i at finde et bedre udtryk. F.eks. kunne man vælge at udvide til “læserlytterseerbruger”. Et alternativ kunne være “bruger-forbruger” Ingen af løsningerne er jo udpræget elegante, og problemet er vel også, at “bruger” egentlig heller ikke rammer situationen på nettet særlig godt. Ideen er vel, at man ikke blot “bruger” det, der ligger på nettet — hvis journalisten lykkes i at skabe aktiverende indhold, så skaber “brugeren” jo også selv indhold.

På engelsk har de lavet kunstordene “produsers” og “prosumers”, men en dansk pendant ligger ikke lige for. Jeg har ikke en god løsning nu og her, men modtager gerne input. Foreløbig vil jeg prøve at lave en liste med betegnelser for den aktive og passive side. Så kan det jo være en skønne dag, der opstår en forbindelse, der kan få varigt liv. Kandidater oplistes til sidst i takt med at de dukker op:

Betegnelser for det passive aspekt:

  • bruger
  • forbruger
  • læser/lytter/seer
  • modtager
  • (adressat)

Betegnelser for det aktive aspekt:

  • skabe
  • danne
  • frembringe
  • producent
  • kreativ

Kandidater:

  • kruger (ulempe: det først virker, når det bliver forklaret, og det implicerer vel også at alle er kreativt-brugende, hvilket ikke er realistisk)
  • frembruger

 

CC BY-SA 4.0 Dette værk er licenseret under en Creative Commons Attribution-ShareAlike 4.0 International License.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.