Refleksion over Divya Das Andersen’s interview af Anders Schroll fra Lundbeck, i forbindelse med kritikken af, at Lundbeck leverer giftsprøjten til henrettelser i USA:

Baggrundsindslag: http://nyhederne.tv2.dk/video/index/id/38749771/

Det kritiske interview: http://nyhederne.tv2.dk/video/index/id/38749773/

Indslaget er et godt eksempel på, hvordan spin-teknikker bruges til at fremstå stærkt på bekostning af journalisten. Lad os gå igennem den skridt for skridt:

• IW: Hvordan kan I se til, når jeres produkt bliver misbrugt til at slå folk ihjel?
• IP: Lundbæk om nogen ønsker at stoppe dette misbrug. Det er også derfor vi på det kraftigste har taget afstand fra brugen af produktet

Her kan man sige, at der stadig er en forholdsvis åben og ligefrem dialog. AS bliver spurgt, hvordan man kan se nøjes med at se til, og han svarer, at det gør man skal heller ikke.

• IW: I har skrevet at I tager afstand fra brugen, men der er jo ikke nogen konsekvenser. Er det ikke lidt en gratis omgang?
• IP: Vi har undersøgt meget nøje om vi kunne gøre noget effektivt for at stoppe misbruget. Den eneste mulighed er at trække produktet fra markedet, og det ville være uetisk, da der ville være patienter, der kom i livstruende situationer.

Men allerede her sker der noget. For det første svarer han slet ikke på spørgsmålet om det er en gratis omgang. Men vigtigere er det, at han her definerer framet for hvilke valgmuligheder der gives. Enten findes produktet på markedet (og er tilgængeligt for alle slags brug), eller også er det der ikke (og nogen vil derfor dø pga. manglende behandlingsmuligheder). Her vinder han debatten, fordi DDA ikke fanger denne det framings-arbejde, der ligger i denne kontekst-spin. Ved at opsætte denne modstilling som den relevante (etik/ikke-etik snarere end penge/ikke-penge), kan han forholdsvis let fastholde, at den mest etiske løsning på dilemmaet vil være, at fastholde produktet på markedet.

Indslaget forinden rummer jo ellers netop et bud på en alternativ måde man kunne håndtere det på (Kaj Hockerts forslag). Så det er faktisk ikke rigtigt at dette er de to eneste muligheder, Lundbeck står overfor.

• IW: Men er det ikke uetisk at have produktet på markedet, når det bliver brugt til at slå folk ihjel?
• IP: FN har lagt retningslinier ud for, hvordan firmaer som Lundbæk skulle agere, og det etiske dilemma, som vi står i, og de anerkender, at vi har gjort det på den rigtige måde.

Svarer han på, om det er uetisk at lave et produkt, der slår folk ihjel? Nej, han siger bare, at FN (en autoritet) har sagt, at det er godt nok, som man gør det. Derfor kan det jo godt være uetisk.

• IW: Men det dilemma har andre jo stået overfor. Der er jo en grund til, at jeres produkt nu bliver brugt på dødsgangen. Det firma, der før blev brugt til at levere præparaterne ville ikke finde sig i, at deres produkt blev brugt på den her måde. Gør det slet ikke indtryk på jer, at andre har en anden moral end jer?
• IP: Nu ved jeg, at det andet firma ikke af etiske årsager har stoppet brugen. Vi har nøje fulgt denne sag, vi ville gerne undgå den. Men vi mener at det af etiske grunde ville være problematisk at trække det, og derfor beholder vi det på markedet.

Først starter han med at fyre en indsigts-spin af. “Jeg ved altså noget, du ikke ved”. Meget interessant, at han så ikke fortæller os, hvad årsagen så er, hvis det ikke er etiske årsager. Der ligger også noget karakter- og kontekst-spin her: Det kan godt være, at det er forkert, men vi er nu så etiske, at vi ikke kan lade være med at lave det her. Og konteksten skal ikke forstås som “penge/ikke-penge”, men “etik/ikke-etik”.

• IW: Men I har vel også nogle sociale forpligtelser, og et socialt ansvar overfor menneskerettigheder, og derfor også om mennesker bliver slået ihjel med jeres produkt.
• IP: Ja, og det er netop det sociale ansvar vi har forvaltet. Man skal tænke på, at hvis vi trak produktet, så ville staterne fortsætte med henrettelserne, til gengæld ville der være andre uskyldige amerikanere, der ville dø på sygehusene.

Her virker det lidt som om DDA ikke kan slippe fri af sin oprindelige dagsorden for indslaget. For så vidt hun accepterer, at det er et spørgsmål om at trække produktet fuldstændig tilbage, så har AS altså overhånden.

• IW: Så når du hører en kritik om, at det her bare handler om penge, så preller det bare af på dig?
• IP: Ja, det her har på intet tidspunkt fra Lundbeks synspunkt været et spørgsmål om penge. Vi omsætter for under 1 procent af vores samlede omsætning af det her produkt. Så det er ikke det, der er årsagen til at vi agerer som gjorde. Det var faktisk at følge vores etiske ansvar.

Fordi AS allerede i det indledende kontekst-spin har vinklet sig væk fra penge-spørgsmålet, har vi endnu et gratis spørgsmål her…

• IW: Men så må det jo også være relativt nemt at trække det tilbage?
• IP: Ja, ud fra økonomiske årsager. Men det her handler om at sikre de patienter, som har brug for produktet, har adgang til det.

Her viser DDA, at hun fuldstændig har købt AS’ vinkel.

Opsamling:

Det er selvfølgelig altid nemt, at være refleksiv, og kritisere et live-interview. Min pointe er ikke, at det er for dårligt at DDA blot følger AS’ vinkling. Men min pointe er, at en bevidstgørelse om, hvorfor hun i den grad fremstår lidt slukøret bagefter, kan være hjælpsom. AS har helt tydeligt forberedt sig godt, og været klar over, hvad den grundlæggende pointe er: Den manglende etik. Og så har han udarbejdet et argument for, hvorfor alternativet til Lundbecks handlemåde er det mest uetiske. Den debat vinder han, fordi han får lov at bestemme, hvilke alternativer der findes. Han har givetvis ret i, at hvis alternativet er om produktet findes eller ej, så er vi bedst stillet med den nuværende situation. Men han har ikke ret i, at det er en udtømmende modstilling.

Dette værk er licenseret under en Creative Commons Attribution-ShareAlike 4.0 International License.