(målgruppe: Studerende på 2.sem på Journalist-BA ved Danmarks Medie og Journalisthøjskole)

Noget der forvirrer mange studerende er, at man kan have gyldige argumenter, selvom præmisser og/eller konklusion er falsk(e). Man kan vel helt kort sige det således, at gyldigheden forholder sig til:

“HVIS alle præmisserne er sande SÅ ved vi at konklusionen NØDVENDIGVIS er sand”

Man kan godt sige, at når vi skiller “gyldighed” ud som en selvstændig ting, så er det lidt kunstigt. I gyldighedsovervejelsen er vi ligeglade med den faktiske sandhed af præmisserne. Men i praksis er journalister jo aldrig ligeglade med om deres præmisser er sande. Så hvad vinder vi egentlig ved at beskæftige os med gyldighed?

Mit svar er, at i forarbejdet for journalisten kan det være nyttigt at danne sig et overblik. Dette overblik kan du vinde ved at få listet de præmisser op, der med nødvendighed ville føre dig frem til sandheden af påstanden. Gyldigheden hjælper dig til dette: Du ved endnu ikke om præmisserne faktisk er sande, men du ved at så snart du har fået vist, at de ER det, så ved du, at du kan tillade dig at konkludere at hovedpåstanden er sand.

Når dette indledende arbejde med at finde det gyldige argument er gjort, så resterer det egentligt journalistiske arbejde med at efterprøve hver enkelt præmis. Hvis du kan vise at præmisserne er overbevisende sande så “holder“ dit argument (i byretten…), og du kan lave din historie

Så: Gyldighed er et redskab vi bruger for at dele vores arbejde op i små enkeltdele, der kan give overblik. Gyldighed er noget vi arbejder med inden vi har været ude i marken og undersøge de faktiske forhold. Lidt polemisk mod mit eget fag, kan man sige, at filosoffen når sjældent længere end til gyldighed. Journalisten derimod bruger kun gyldigheden som et springbræt til sit egentlige arbejde.

Men derfor er det stadig nyttigt for journalisten at forstå, hvad overvejelserne omkring sandhed og gyldighed bidrager med. Hvis du som journalist UDELUKKENDE beskæftiger dig med sandhed, så risikerer du at ende i en situation, hvor du fremsiger en masse sande præmisser, uden at der er nogen sammenhæng mellem disse og hovedpåstanden. Og så er arbejdet med at vise sandheden i præmisserne sådan set spildt.

Dette værk er licenseret under en Creative Commons Attribution-ShareAlike 4.0 International License.