I denne post vil jeg fremvise nogle af de bedste diskursanalyser fra studerende, som jeg støder på. Alle analyserne bringes med tilladelse fra de studerende, der har lavet dem. Indlægget vil blive opdateret fortløbende i takt med at jeg møder nye gode eksempler

1.

Forfattere: Peter Top Poulsen og Jacob Vestervig, 7.sem, radio, E12 (Se analysen her)

Peter og Jacob har lavet en diskursanalyse på et meget vanskeligt emne: Børnelokkere. Det er vanskeligt at lave diskursanalyse på dette emne, fordi vi meget hurtigt kommer ind på et felt, som er hårdt tabu-belagt: Seksuelle relationer mellem børn/voksne. Derfor kommer man i analysen hurtigt hen til spørgsmål som “er det entydigt ondt når der er seksuelle relationer mellem børn/voksne”, og det er nok spørgsmål, som er vanskelige at rejse i den danske offentlighed, uden at det kommer til at se ud som om man vil forsvare seksuelle overgreb på børn. Men Peter og Jacob viser rigtig fint, hvordan det sagtens kan være frugtbart at gå ind i en diskursanalyse af emnet alligevel. Prøv særligt at lægge mærke til, deres konklusion, hvor de griber fat i analysens findings, og faktisk når frem til en problemstilling, der ikke fornægter det problematiske ved børnelokkerne, men undersøger om der måske er mere at sige om sagen.

“Skolemæssigt” vil jeg indvende, at det kunne have været fint med et tekst-materiale, der strakte sig over mere end 1mdr, fordi så vil man alt andet lige få lidt mere forskelligartede tekster. I modstillingerne kunne de også godt være gået lidt nærmere ind i værdierne, der ligger til grund for modstillingerne.

2.

Forfattere: Anne-Helene Merkelsen og Tine Sandorf, 7.sem, skribent, E12 (Se analysen her)

Anne-Helene og Tine lavede en diskursanalyse af, hvordan angst italesættes i medierne. De har en rigtig fin indledende overvejelse omkring nogle overordnede diskurser, og vurderer så til sidst, hvorhenne de selv vil placere sig. Under kategoriseringer er der en forbilledlig analyse af “usynlig handicap”, hvor de netop går skridtvist tilbage og reflekterer over, hvad kategoriseringen så er udtryk for. Samlet set en opgave, der viser fin beherskelse af værktøjerne, samtidig med, at de også formår at løfte sig til spørgsmålet om, hvad analysen så kan bruges til journalistisk: Hvad får vi blik for, og hvad mister vi blikket for med den gældende sprogbrug.

Eneste lille anke er, at det kunne være godt, hvis de havde søgt over et lidt større tidsrum, og at de evt. havde reflekteret over om deres egen søgning (psykisk lidelse) måske også er med til at indsnævre feltet lidt.

3.

Forfattere: Mathias Friis Hansen og Jakob Krarup Bjerregaard, 7.sem, online, F13 (Se analysen her eller hvis det ikke virker, HER)

Mathias og Jakob har lavet en diskursanalyse af emnet “partistrømme i kommunalpolitik”. Projektet handler om kommunalpolitiske pengestrømme. Det vil sige: Hvem giver økonomiske bidrag til de lokale partiforeninger? Emnet er generelt behandlet langt mindre end de landspolitiske pengestrømme både journalistisk og videnskabeligt. Diskursanalysen tager fat i, hvordan forholdet mellem partistøtte og den førte politik italesættes. Særligt gennem deres metafor- og præsuppositionanalyser påviser de en underforstået antagelse af, at der er en direkte sammenhæng mellem ydernes interesser og de valgte politikeres arbejde. Meget exemplarisk slutter de analysen af med en refleksion over mulige alternativer:

“Som det fremgår af ovenstående tekstanalyse, er der tale om en diskurs, der fremhæver de angiveligt negative effekter af anonym økonomisk støtte til lokale politiske partier. Man kunne også vælge at fremhæve argumenter for, at økonomiske bidrag kan foregå i det skjulte. En af begrundelserne er netop, at den enkelte skal have mulighed for at støtte politiske partier, uden at det er offentligt, fordi politisk observans er omfattet af privatlivets fred.”

…og en refleksion over, hvad de så vil gøre alternativt:

“Vores projekt ligger derfor i direkte forlængelse af den diskurs, der har været dominerende de sidste 25 år. Ved at søge indsigt i så mange oplysninger som overhovedet muligt om partistøtte fra offentlige og private bidragsydere præsupponerer vi, at disse oplysninger har offentlig interesse, idet de skaber mere gennemsigtighed om de partier, som vælgerne kan stemme på.”

4.

Forfattere: Maria Højgaard Andersen, Soffi Chanchira Larsen og Karna Bunk-Jensen, 7.sem, TV, F13 (Se analysen her)

Maria, Soffi og Karna arbejder med et projekt om kæledyr, og laver en diskursanalyse af diskussionen af om man skal give deprimerede kæledyr antidepressiv medicin. Denne analyse er eksemplarisk i den måde hvor de fortløbende lægger værktøjerne ned over en tekst (finder kategoriseringer, modstillinger, metaforer, præsuppositioner, narrativ). Men endnu mere eksemplarisk er deres måde at massere disse findings på: Så når man har fundet en kategorisering, så spørger man hvad den fokuserer på, hvad den skjuler, hvilke mulige alternativer der kunne have været, hvilke værdier det baseres på, osv.). Dét er sådan set den vigtigste del af en diskursanalyse, men det glemmes alt for ofte.

Endelig laver de også en afsluttende konklusion, hvor de opstiller deres egen diskurs. Det er en super god ide. For så får man bragt diskursanalysen tilbage til det journalistiske, og vi kan se hvordan diskursanalysen får en journalistisk konsekvens. Lige til lærebogen!

CC BY-SA 4.0 Dette værk er licenseret under en Creative Commons Attribution-ShareAlike 4.0 International License.

2 thoughts on “Gode Diskursanalyser

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.