Dette er en øvelse i at lægge Toulmin-modellen ned over en eksisterende tekst. Målet med øvelsen er, at du kan øve dig i at bruge modellen på “virkelige” tekster. Én ting er at forstå, hvad del-elementerne er til, en anden ting er at kunne bruge dem i praksis.

Prøv at kigge på følgende artikel: http://www.bt.dk/sygdomme/du-kan-doe-af-blaere-betaendelse

Prøv først at overveje, hvilke centrale hovedpåstande findes der i teksten. Hvis du scroller længere ned, så finder du mit bud, men hvis du vil lære noget af det her, er det en god ide, selv at bøvle med det først.

Jeg vil mene, at der findes 3 overordnede påstande (man kan selvfølgelig finde mange flere, eftersom alt jo er påstande, men de følgende 3 gives der argumenter for):

  1. (rubrikken) Du kan dø af blærebetændelse
  2. Et stigende forbrug af antibiotika betyder, at vi er på vej til at miste et af vores mest betydningsfulde våben mod infektionssygdomme
  3. Hvis vi skal den stigende forekomst af resistente bakterier til livs, så er det nødvendigt med en samlet indsats – især rettet mod de praktiserende læger, som udskriver ca. 90 pct. af alle recepter på antibiotika.

Efter at have lokaliseret påstandene, er næste opgave at finde ud af, hvilke belæg gives der — dvs. hvordan forsøger journalisten at overbevise læseren om påstandenes sandhed. For overskuelighedens skyld, tager vi også rygdækningen med i samme omgang — dvs. hvilken rygdækning journalisten giver for at overbevise os om belæggenes sandhed. Jeg siger nogle gange, at det kan være en god ide, at skille refleksionen over gyldighed (dvs. hvilke belæg/hjemler, der skal bruges) fra refleksionen over hvorvidt de er sande. Men det er primært for den “researchene journalist”, der er i gang med at udvikle et argument. Når vi har et færdigt journalistisk produkt, så kan man lige så godt samle de to overvejelser.

Igen: Hvis du vil lære noget, så prøv først selv at finde belæg og hjemler for de tre påstande, inden du scroller længere ned for at se mit bud på en løsning:

 

Belæg for påstanden: Du kan dø af blærebetændelse:

  1. Blærebetændelse behandles i dag let med antibiotika (rygdækning: Praksis i sundhedssektoren, vi regner med at journalisten har gjort sit arbejde)
  2. Flere bakterier bliver modstandsdygtige over for antibiotika (Rygdækning: Lars Bjerrum, praktiserende læge og professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab)
  3. Vi oplever lige nu, at et stigende antal af de bakterier, der er årsag til blærebetændelse, er blevet multiresistente over for antibiotika (Rygdækning: Lars Bjerrum, praktiserende læge og professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab)
  4. Ved en blærebetændelse kan bakterien brede sig til nyrebækkenet og videre til blodbanen, hvor den kan give en livstruende blodforgiftning (Rygdækning: Lars Bjerrum, praktiserende læge og professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab)

Nødvendig hjemmel for at gøre argumentet tvingende:

Belæggene viser tilsammen, at vi er ved at miste et våben imod blærebetændelse, og at ubehandlet blærebetændelse er dødelig. Hvis man ser helt isoleret på påstanden helt isoleret, ville belæg4 egentlig være nok. Men journalisten vil jo sige lidt mere, nemlig at faren for at dø af blærebetændelse bliver større i fremtiden. Dertil hjælper belæg1-3, men de har brug for en hjemmel, der lyder således:

  1. Antibiotika er det eneste effektive middel mod blærebetændelse (Rygdækning: Lidt usikkert… Er der tænkt over det?).

Bare fordi vi mister et effektivt middel mod blærebetændelse, er det jo ikke sikkert, at vi er helt uden midler.

Vurdering af argumentet: Det er sådan set et rimeligt godt argument, som trækker læseren et godt stykke af vejen. Men jeg sidder personligt med en usikkerhed på hjemlen. Jeg savner fra journalistens side at kilderne udfordres med følgende gendrivelse (udfordring af hjemmelen):

  1. De kan måske findes andre midler imod blærebetændelse.

Mit gæt vil være, at kilden vil kunne skyde denne gendrivelse til hjørne ved at sige, at der ikke lige ligger nogen alternativer i den forskningsmæssige horisont — men det ville have gjort kilden og historien stærkere, hvis dette gendrivelsesarbejde rent faktisk var blevet vist i artiklen.

 

Belæg for påstanden: Et stigende forbrug af antibiotika betyder, at vi er på vej til at miste et af vores mest betydningsfulde våben mod infektionssygdomme

  1.  Siden 2001 er der i Danmark sket en stigning på 32 pct. i det totale antibiotikaforbrug til mennesker (Rygdækning: Undersøgelser, statistik, vi regner med at journalisten har gjort sit arbejde)
  2. Ca. hver tredje dansker får mindst én antibiotikakur om året (Rygdækning: Undersøgelser, statistik, vi regner med at journalisten har gjort sit arbejde)
  3. Stigningen betyder, at flere og flere bakterier bliver modstandsdygtige over for antibiotika (Rygdækning: Lars Bjerrum, praktiserende læge og professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab)

Nødvendig hjemmel for at gøre argumentet tvingende:

Belæggene hjælper os frem til at indse, at der er et stigende forbrug af antibiotika, og at dette forbrug medfører at bakterier bliver modstandsdygtige overfor antibiotika. Vi mangler således blot:

  1. Antibiotika er et af vores mest betydningsfulde våben mod infektionssygdomme

Der gives ikke nogen rygdækning for denne hjemmel, men den er vist også tilpas ukontroversiel til heller ikke at behøve yderligere dokumentation.

Vurdering af argumentet: Igen et rimelig tæt og vederhæftigt argument. Dog sidder jeg personlig igen og savner lidt at Lars Bjerrum udfordres lidt — nemlig på belæg3, så han kunne gøre påstanden stærkere. Gendrivelsen kunne lyde lidt i stil med:

  1. Ved vi at der er en sammenhæng mellem udbredt brug af antibiotika og bakteriernes modstandsdygtighed?

Men her vil jeg sige, at det er en vurderingssag, og nok også afhænger lidt af, hvor man kommer fra. Men i en refleksionsrapport vil det i hvert fald være en god ide, at man har overvejet denne gendrivelse, og så gjort sig klart hvorfor man evt. ikke tager den med. Så man viser at man er bevidst om ulempen ved at udelade den.

 

Belæg for påstanden: Hvis vi skal den stigende forekomst af resistente bakterier til livs, så er det nødvendigt med en samlet indsats – især rettet mod de praktiserende læger, som udskriver ca. 90 pct. af alle recepter på antibiotika.

  1. Stigningen i resistens skyldes et øget forbrug (Rygdækning: Lars Bjerrum, praktiserende læge og professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab)
  2. En betydelig del af de antibiotika, som de praktiserende læger udskriver, er nyttesløse. Problemet er, at lægerne behandler alt for mange infektioner med antibiotika, som ikke skyldes bakterier. (Rygdækning: Lars Bjerrum, praktiserende læge og professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab)
  3. Hvis patienten har en mild halsbetændelse, så er det måske ikke nødvendigt at give antibiotika (Rygdækning: Anette M. Hammerum, seniorforsker på Statens Serum Institut)
  4. Hvis lægerne droppede antibiotika ved de milde halsbetændelser, som man har gjort det i England, så kunne det nedsætte forbruget af et af de mest brugte antibiotika, penicillin med, op mod 15 pct (Rygdækning: Formanden for Praktiserende Lægers Organisation, Henrik Dibbern)

Bemærk, også flot gendrivelsesarbejde på Belæg2:

  • Det er svært at afgøre, om en bihulebetændelse skyldes en virus eller en bakterie.
  • Gendrivelse af gendrivelse: Selv om sygdommen skyldes en bakterie, som antibiotika kan slå ned, så er virkningen af antibiotika stadig yderst begrænset. F.eks. forkorter antibiotika kun en halsbetændelse med ½-1 døgn.

Nødvendig hjemmel for at gøre argumentet tvingende:

Her er brug for lidt mere hjemmel-arbejde, for at gøre argumentet tvingende. Belæggene viser os, at resistensen skyldes øget forbrug, og at man godt kunne sænke forbruget uden at det ville have afgørende negativ virkning. For at nå i hus til påstanden, skal vi så bruge følgende hjemler:

  1. En sænkning på op mod 15 pct af antibiotika forbruget ville gøre en forskel i forhold til resistens.
  2. Denne sænkning vil man kun kunne opnå ved at lave en samlet indsats.
  3. Denne indsats skal særligt rettes mod praktiserende læger.

Vurdering af argumentet: Belæg1 har naturligvis samme svaghed, som belæg3 ved Påstand2. Det er en vurderingssag, om den skal angribes. Mere problematisk i dette argument synes jeg imidlertid det er, at det ikke er klart, hvad en “samlet indsats” vil sige. Der er en ret stærk styrkemarkør i påstanden (det er nødendigt), og jeg føler mig ikke oplyst om, hvorfor en “samlet indsats” er den eneste måde man kan sætte ind. Hjemmel2 er derfor svag. Hjemmel3 er heller ikke helt uproblematisk, men her kan man dog sige, at en problematisering nok er rigeligt akademisk i forhold til BT’s målgruppe. Men selvom de praktiserende står for den største udskrivning, så kunne man jo godt forestille sig, at det var nemmere at sætte ind overfor de resterende 10 pct. Men i forhold til helheden, savnes primært noget gendrivelses-arbejde på hjemmel2:

  1. Man kunne også godt løse problemet ved at sætte ind mere målrettet på bestemte områder af antibiotika-brugen.

Hvis man som journalist føler, at et sådant gendrivelsesarbejde ville føre for vidt, så kunne man evt. svække påstanden til noget i stil med: Hvis vi skal den stigende forekomst af resistente bakterier til livs, så er det en god ide, at lave en samlet indsats.

CC BY-SA 4.0 Dette værk er licenseret under en Creative Commons Attribution-ShareAlike 4.0 International License.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.