Alle der synes Villy Søvndal er så fantastisk, skal måske lige huske på,hvordan han agerede under muhammedkrisen. Der var han parat til at sælge ytringsfriheden for en femører. Angsten for islamisterne lyste ud af øjnene på ham. Han sagde et til danske medier, og noget andet til arabiske medier. Er det sådan en bangebuks, man ønsker skal være en central figur i en eventuel ny kommende socialdemokratisk regering? En der lader sig skræmme fra vid og sans, som ikke tør stå fast på sine meninger, og forsvarer demokratiet og ytringsheden, hvis bare angrebet er stort og hårdt nok. (http://blog-dyn.tv2.dk/setovik/entry270759.html)

Lav en Toulmin-analyse af dette indlæg:

• Hvad er påstand, belæg, hjemmel, styrkemarkør?
• Findes der gendrivelser?
• Nu hvor du har fået opsat et gyldigt argument, vil du så mene det holder?
• Min læsning følger nedenfor 😉

–

–

–

–

–

–

–

–

Min udlægning af argumentet:

• Påstand1 (underforstået) Villy Søvndal skal ikke være i næste regering
• Påstand2 (alternativ udlægning): Villy Søvndal er ikke så fantastisk
• Belæg: Han var parat til at give køb på ytringsfriheden
• Belæg: Angsten lyste ud af øjnene på ham
• Belæg: Lader sig skræmme fra vid og sans
• Belæg: Spaltet tunge (danske vs. arabiske medier)
• Hjemmel1 (for påstand1): Folk der ikke står fast, bør ikke være i regering
• Hjemmel2 (for påstand2): Hvis man giver køb på ytringsfriheden eller bliver bange eller taler med spaltet tunge, så er man ikke perfekt.
• Rygdækning: Eksempel fra Muhammedkrisen
• Styrkmarkører: Skrevet i meget kategoriske (sort/hvid) vendinger
• Gendrivelse: Ingen

Holder det? Her må vi skelne mellem om det er påstand1 eller påstand2 vi vil bære frem.

• Påstand1 er en rimelig bastant udmelding, og kan derfor også vurderes mere entydigt. Og her falder argumentet meget hurtigt. For det første er flere af belægene meget subjektive udlægninger af de faktiske hændelser. Hvad vil det sige, at angsten “lyser ud af øjnene”. Det er jeg sikker på, at pro-Villy debatører vil have svært ved at se.
• Hjemmel1 er også god at få frem. For en umiddelbar betragtning vil mange jo sige, at selvfølgelig er den indlysende. Men er det nu også tilfældet? Skal en minister aldrig give efter og skifte holdning? Kunne man ikke omvendt sige, at en sådan minister var ude af trit med virkeligheden? For at blive overbevisende er man nok nødt til at specificere lidt mere præcist hvornår en minister bør kunne stå fast, og hvornår ikke. Og herefter ville man så skulle fremføre belæg for, at Muhammed-krisen var et tilfælde, hvor man burde have stået fast. Der kræves altså med andre ord, noget mere arbejde, for at få et holdbart argument.
• Påstand2 er nemmere at bære igennem, men det er fordi påstanden er svækket en del. Man kunne omskrive den til at “Villy er ikke perfekt”. Og når man skal vise at noget ikke er perfekt, så skal man jo sådan set bare vise et eksempel på en fejl. Vi kan selvfølgelig stadig diskutere om de forskellige belæg for påstanden er for subjektive til at kunne overbevise, men selv hvis vi ikke lader os overbevise af skribentens eksempler, så vil de fleste af os sikkert godt selv kunne finde eksempler på at Villy ikke er fantastisk. Man kan med andre ord sige, at skribenten løber åbne døre ind: Han giver et argument for noget de fleste ville være enige i på forhånd. Ved at give et argument får han det til at se mere “objektivt” og “ubetvivleligt” ud, men han flytter ikke egentlig noget.
• Angående hjemmel2 så kan det bemærkes, at det er særligt for “enten-eller” sætninger, at de er sande, hvis bare en af del-elementerne er det. Så ved at opliste hele 3 mulige eksempler på at Villy ikke er fantastisk, er der stor sandsynlighed for at læseren vil være enig i mindst en, og dermed at hjemmelen overbeviser.

Hvilke journalistiske opgaver rejser selve argument-analysen?

• Få afklaret hvad den præcise påstand er
• Efterprøve sandheden af de forskellige belæg. Særligt den med den spaltede tunge bør kunne efterprøves objektivt. Har han faktisk sagt noget forskelligt til de forskellige medier — på en kritisabel måde
• Konfrontere skribenten med den underforståede hjemmel, og bede om at få den uddybet/forklaret.

Derudover er der naturligvis også noget med at overveje skribentens autoritet og om det vil være nødvendigt med alternative kilder, osv…

Dette værk er licenseret under en Creative Commons Attribution-ShareAlike 4.0 International License.